Klubbens aktiviteter

 

Fælleskaber

I Hinnerup fritidscenter er der mange muligheder for forskellige aktiviteter, både planlagte og spontane, som børnene vil have medindflydelse på. Vi gør en dyd ud af at samle børnene på tværs af aldersgrupper og køn. Vi ser en konkret læring i at indgå i forskellige fælleskaber. Personalet vægter højt at påbegynde aktiviteter i klubben, der åbner op for at alle børn kan deltage i aktiviteten.

Hinnerup fritidscenter arbejder med den gode relation og den gode samtale. Der bliver sat tid af til at se, høre og anerkende børnene i den situation de nu står i. Klubben ser kvaliteten barn til barn relation, samt barn til voksen relation, for at etablere en solid fælleskabsfølelse.

 

Bevægelse, kreativitet og underholdning

Fritidscentert har adgang til en udendørs multibane, hvor børn kan spille fodbold, basketball, hockey mm. Græsarealet bliver brugt til forskellige aktiviteter som foreksempel høvdingebold, tagfat lege eller samarbejdsøvelser.Derudover er der et bålsted med tilhørende borde bænke sæt, hvor de gode samtaler kan forekomme.

Indendørs har vi en sal, hvor der er mulighedøvelser og fjol på to hjul eller et. Klubben har mange forskellige brætspil og bøger, som man kan hygge sig med. Derudover har klubben bordfodbold og pool, som man kan konkurrere i. Der er også altid mulighed for bare at hænge ud sammen med vennerne. Fritidscenteret råder derudover over forskellige værksteder med mulighed for kreative aktiviteter. Et kreativt rum hvor der kan males diverse genstande, laves smykker, nøgleringe mm. På træværkstedet kan man lave alt hvad fantasien bringer. På Sy værkstedet kan man feks. sy puder, vanter, sjove dyr eller designe sit eget. I disse værksteder er der ingen begrænsninger for hvad børnene kan lave og klubben lytter med glæde til forslag fra børnene. 

Klubben råder over et computerrum hvor der er mulighed for at spille spil med de andre medlemmer. Der er også iPads og PlayStation, som børnene kan benytte sig af. 

Hinnerup fritidscenter råder over en minibus der kan rumme 8 børn og en voksen. I den tager vi på ture, som både er planlagt eller som opstår spontant. Det kan for eksempel være ture til springhal, klatrehal, BMX- cykler, bowling, biograftur, svømmehal, shoppetur mm. Vi har også muligheden for at tage toget eller bussen ind til Aarhus.

Fritidsklubben har også rettigheder til at vise film og dette benytter klubben sig af. Det tilbydes ca. en gang om måneden.

I samarbejde med de andre fritidsklubber i Favrskov kommune, bliver der hver sommer planlagt en sommerlejr.